Københavns Kommune

Job på Fælledgården

Her kan du læse om vores arbejdsplads, frivillighed og se ledige job.

Vi er et velfungerende plejehjem for 193 beboere, der alle har hver deres livshistorie og individuelle forudsætninger og ønsker til livet. Alt dette kan man som medarbejder møde i hverdagens samarbejde med beboere og kollegaer.

Vi arbejder i smukke rammer og har en skøn gårdhave. Vi er faglige og seriøse i vores arbejde – og vi kan også lide at have det sjovt.

”Livet skal leves hele livet ” og det går vi op i. Vi holder af at skabe festlige indslag for beboerne. Skabe gode fester for beboerne og medarbejderne. Vi skaber rum for både individuel og fælles udvikling.

Vi finder det vigtigt at arbejdsliv og privatliv hænger sammen, og hvor vi alle dagligt gør en forskel. Vi har indflydelse på egen arbejdsdag, tid til opgaverne og synlig og nærværende ledelse.

Vi gør, hvad vi kan for at være fremme i skoene og vi holder af vores arbejdsplads. Det eneste vi ikke gør – er at sidde med næsen nede i mobiltelefonen.

Mere information

Vis alle

Medarbejdere

På Fælledgårdens plejehjem er vi ca. 200 medarbejdere inden for følgende faggrupper:  

  • Social- og sundhedshjælpere 
  • Social- og sundhedsassistenter 
  • Sygehjælpere
  • Sygeplejersker 
  • Terapeuter 
  • Pædagoger 
  • Afdelingsledere og forstander 
  • Administrative medarbejdere 
  • Kokke 
  • Økonomaer 
  • Ernæringsassistenter
  • Servicefolk
  • Rengøringsmedarbejdere.

Fælledgården er også et uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedshjælpere/-assistenter. Til hverdag har vi i gennemsnit 19 studerende og elever.

MED-udvalget

Vores MED-udvalg består af medarbejdere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

MED-udvalget mødes hver anden måned.

Bliv frivillig

På Fælledgården har vi en del frivillige, som er med til at arrangere aktiviteter for beboerne.

Som frivillig indgår du en aftale med Fælledgården om, hvilke aktiviteter du deltager i, og hvor mange timer du bruger på plejehjemmet. 

Vi har altid brug for flere frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig på Fælledgården kan du kontakte administrationen. 

Find kontaktoplysninger