Hverdagen på Ørestad Plejecenter

På Ørestad Plejecenter tilbyder vi fællesgymnastik minimum en gang om ugen. Der kan også forgå andre fysiske aktiviteter, bl.a. spil i haven, det årlige OL og gåture.

Mange mindre mobile, skrøbelige ældre sidder ned mange timer hver dag. Fx viser undersøgelser, at plejehjemsbeboere typisk er stillesiddende 70-80 % af deres vågne tid. De har ofte svært ved at komme omkring, det kan både være indenfor og i eget hjem eller at komme udenfor hjemmet, og mange deltager ikke i regelmæssig fysisk aktivitet/træning

Musklernes styrke falder med alderen, og ældre vil derfor føle, at det bliver hårdere at udføre opgaver, der kræver muskelstyrke. Både muskelstyrke og ”kraftudladning” kan vedligeholdes højt op i årene, hvis man er fysisk aktiv, og endda forbedres, hvis musklerne trænes med tilstrækkelig belastning.

Alle muskler bør strækkes igennem, så bevægeligheden vedligeholdes. Manglende aktivitet, ensidige bevægelser og manglende smidighedstræning forværrer stivheden.

Et højt kondital gør det lettere at klare energikrævende aktiviteter, fx påklædning og gang på trapper.

Iltoptagelsen, og dermed konditallet, falder med alderen, men det er muligt at forbedre konditionen højt op i alderen.

Balanceevnen kan også forbedres ved regelmæssig træning, uanset alder.

Reaktionsevnen kan trænes hele livet. Uanset om man er ganske utrænet, vil der hurtigt kunne ske forbedringer.

Kunst i hverdagen er et livgivende moment, der kan skabe dialog og aktivitet. Kunst kan tilføje hverdagen et overraskende, tankevækkende tilskud og være en forbindelse til omverdenen, skabe dialog og samhørighed.

En udøvende kunstner kan i samarbejde med beboerne stimulere til at beboerne skaber egne værker. På denne måde vil beboerne få et direkte forhold til kunsten.

Dialog mellem beboerne og kunstneren vil gøre kunst forståelig og tilgængelig, også for de beboere der måske ikke tidligere har haft et særligt forhold til kunst. Disse aktiviteter kan også varetages af en aktivitetsmedarbejder, alene eller i samarbejde med en kunstner.

Mennesker, der er i en fase i livet, hvor mange færdigheder afvikles, vil ved at være med til skabe kunst få oplevelsen af at være givende og skabende og dermed mærke, at de er aktivt deltagende i livet.

Ved at inddrage andre aktører og samarbejde med museer og samlinger, bliver samfundet inddraget, og der bliver åbnet for omverdenen. Da en del af beboerne ikke er så mobile, er det vigtigt, at aktiviteter, som beboerne tidligere tog del i, nu i stedet kommer til dem.

Aktiviteter, der fastholder kontakten til det øvrige samfund:

• Deltage i teater der kommer på besøg
• Deltage i foredrag og evt. kunst events (Art week)
• Projekter sammen med børn
• Deltage i gudstjeneste
• Musikalske aktiviteter.

Reminiscens er en metode, der ved at stimulere sanserne forsøger at fremkalde minder og erindringer for derigennem at styrke identiteten og livskvaliteten hos mennesker med demens.

Aktiviteten kan være at anvende genstande fra beboernes privatliv eller arbejdsliv – fx at arbejde med kunst, musik, redskaber, eller pyntegenstande. Det kan også være spil, litteratur, mad/sanser, film og billeder, sang samt køreture fysisk og digitalt tilbage til barndommens kvarter.

Sammensætningen og ønsker fra gruppens deltagere vil være afgørende for, hvilken aktivitet der bliver valgt.

Hvordan stimulerer vi balance-muskel-led-sansen? Fx med gymnastik, bevægelse, boldspil, dansetorv, faldskærm, balancebanko, dans og gåture.

Hvordan stimulerer vi synssansen? Fx med ture ud af huset, male, læse, spil, film og it.

Hvordan stimulerer vi høresansen? Fx med musik, sang og oplæsning.

Hvordan stimulerer vi smag- og lugtesansen? Fx med sansehave, natur, bagning, tema-madgrupper, kogning af bolsjer og ture i byen.   

Hvordan stimulerer vi følesansen? Fx ved at holde i hånd og føle, med sansekasser, sansehave, dyr.

Ligesom resten af kroppen skal også hjernen stimuleres og udfordres, så den ikke ”ruster”.

Nyere forskning viser, at det er muligt at træne hjernens kognitive, dvs. forstandsmæssige, funktioner hele livet, bl.a. ved sang, leg og spil.

Mange spil bygger på konkurrence, som skærper koncentrationen. Nogle finder også konkurrencer både underholdende og udfordrende, hvilket er med til at
mobilisere følelserne. Også puslespil, kortspil, quiz og brætspil kan anvendes som hjernegymnastik.

Aktiviteterne træner samspillet mellem kroppens muskelgrupper

• Håndens muskler og koordination kan trænes målrettet
• Spil og leg stimulerer hjernens mønstergenkendelse og henter tidligere erfaringer frem, som anvendes til at skabe nye løsninger
• Spil, quiz og andre former for ”hjernegymnastik”, der kræver koncentration eller fantasi, træner opmærksomhed, hukommelse og evt. indlæringsevne.

Aktiviteter med sang og musik

Musik og sang har for mange mennesker en unik evne til at fremkalde følelser og erindringer.

Nogle undersøgelser peger i retning af, at musik og sang kan have positive virkninger med hensyn til at dæmpe uro, irritabilitet, vrede, vandren, rastløshed og andre symptomer på demens.

Mange beboere sætter stor pris på at komme udendørs hver dag, fx for at færdes i naturen og nyde udelivet eller gå til Fields eller Rema 1000. Nogle foretrækker at holde sig i gang på denne måde frem for at deltage i organiserede aktiviteter. 

Udelivet kan samtidig bidrage til at fastholde et meningsfuldt indhold i dagligdagen, fx ved selv at købe lidt ind og opretholde et socialt netværk.

Både udeliv og oplevelsesture kan give et afbræk i hverdagens rutiner og dermed skabe særlig glæde.

Udendørs færden på jævnt og ujævnt underlag eller ind og ud af busser træner muskelstyrke, balance, gangfunktion, kondition og kredsløb.

• Gåture giver en naturlig træthed, bedre appetit og fordøjelse, samt har en gavnlig psykisk effekt
• Udendørs aktiviteter giver sanseoplevelser og forbedrer humøret
• Ture og udflugter hjælper til at bevare kontakten til omverdenen.