Københavns Kommune

Måltider på Klarahus

På Klarahus har vi en målsætning om at lave økologisk mad med årstidens råvarer, og at vi så vidt muligt undgår madspild.

Klarahus har sit eget produktionskøkken, som laver ernæringsrigtig, velsmagende og økologisk mad til dig og de andre beboere.  

Vi laver den varme frokost fra bunden med årstidens råvarer, vi bager selv brød og kager, og vi laver supper, beriget is og drikke og meget mere.

Til aften serverer vi smørrebrød med forskellige slags pålæg.

Klarahus' køkken har en målsætning om, at vores mad og måltider skal være bæredygtigt og med en økologiprocent mellem 60% og 80%. Vi arbejder på at undgå madspild og er i tæt kontakt med afdelingerne, så vi kan finde den gode løsning sammen for at imødekomme ønsker.

Læs om vores måltider

Vis alle

Morgenmad

Morgenmaden består typisk af brød med smør, ost, marmelade, yoghurt, blødkogt æg, havregryn, havregrød og/eller øllebrød. I weekender og helligdage serverer vi indimellem wienerbrød og et glas juice.

Plejepersonalet står for at tilberede morgenmaden i køkkenerne på hver afdeling. 

Frokost

Frokost består af en varm ret. Vi sørger så vidt muligt for at servere varieret mad, og vi inddrager også dig og de andre beboere i, hvilken menu I kunne tænke jer. 

Du har mulighed for at få en alternativ menu de dage, hvor vi serverer fisk og indmad. 

Aftensmad

Aftensmaden består af smørrebrød og en suppe, kage eller dessert. Der vil typisk være tre-fire forskellige slags smørrebrød.

Derudover har plejepersonalet mulighed for at koge æg.

Mellemmåltider

Der vil i løbet af dagen være mulighed for forskellige mellemmåltider. Det kan fx være en suppe, bygotto, frugt, kage, knækbrød med ost eller en dessert i form af fromage og mousse.

Specialkost

Vi tilbyder kun særlige diæter, hvis diæten er bestemt af en læge eller diætist. Det kan fx dreje sig om fødevareallergier eller diæter ved særlig medicinsk behandling.