Københavns Kommune

Hverdagen på Klarahus

På Klarahus går vi meget op i, at der er aktiviteter for enhver smag, og at du har mulighed for at få indflydelse på hverdagen og hvilke aktiviteter, der er på programmet.

Du vil også have mulighed i at have indflydelse på hvad der er på menuen til morgenmad, frokost og aftensmad. Du kan læse mere maden i afsnittet om måltider.

Aktiviteter

På Klarahus tilbyder vi mange forskellige aktiviteter. Klarahus’ aktiviteter er fx banko, hobbyværksted, film- eller musikaften, quiz eller torsdagsbar.

    Mere om vores aktiviteter

    Vis alle

    Ture ud af huset

    I sommerperioden forsøger vi at komme ud af huset to gange om ugen. Vi kan være ni i vores bus og det er meget forskelligt, hvor den fører os hen. Det kan være vi spiser en is ved Rungsted Havn, tager en tur på Den Blå Planet eller i ZOO. Har du lyst til at komme på museum, så er det også en mulighed – vi har været bl.a. været på Arken ved Ishøj. I vinterperioden tager vi afsted, når vejret er til det. Det kan fx være en tur til Dyrehaven, hvor vi kan drikke en kop varm kakao og nyde udsigten med de flotte træer i efterårets farver.

    Børn på besøg

    På Klarahus lægger vi stor vægt på, at forskellige generationer mødes. Vi inviterer derfor børn fra vuggestuer eller fritidshjem på besøg. Udover de større børn har vi også besøgsbabyer på Klarahus og det er til stor glæde for beboerne.

    Fællesspisning

    På Klarahus mødes beboerne på tværs af huset til forskellige arrangementer. Det er fx til fællesspisninger enten i fælleslokalet eller udenfor om sommeren. Vi har stor fokus på måltidet i Klarahus og vores fællesspisninger er med til at understøtte dette. Fællesspisningen er også med til at skabe relationer til beboere fra andre afdelinger og måske der kan opstå nye venskaber.

    Har du lyst til at være med til at dække bordet og deltage aktivt på den måde, så er du også velkommen til det.

    Fællesarealer

    Klarahus er opdelt i bygning L med syv etager og bygning K med 4 etager. Der er 11 afdelinger, som alle har spisekøkken og tv-stue.

    I bygning K er der en udestue med udsigt til Byoasen, hvor man kan nyde udsigten til en stor flot have. I De Gamles By er der mange muligheder for at gå på opdagelse.

    Når vi mødes på tværs, er det i vores fælleslokale på toppen af bygning L, hvor der også findes en dejlig terrasse med udsigt over København. På terrassen er der om sommeren mulighed for at dyrke tomater, agurker og en masse krydderurter. 

    Vi har 2 områder med have, hvor der er mulighed for at se de flotte buske og træer og dufte til krydderurterne om sommeren. Om sommeren er sommermøblerne fremme, og der er mulighed for at nyde solen udenfor. Ved vores hovedindgang er der en sansehave med et rislende vandløb og træer.