Måltider på Deborah Centret
Deborah Centret har et stort køkken, som er designet til at opbevare, tilberede og servere måltider efter kosherreglerne.
Vi overholder kosherreglerne i alle fælleskøkkener. Du bestemmer dog selv, om du vil overholde reglerne i din egen bolig.
Vi spiser vores måltider sammen på de enkelte etager, hvor der er fællesrum med små køkkener. Du kan naturligvis også vælge at spise i din egen bolig.
Hver fredag aften og til jødiske højtider spiser vi i vores festsal.