Københavns Kommune

Plejehjemslæger

Alle plejehjem har en fast tilknyttet læge, som kommer regelmæssigt på plejehjemmet.

Når du flytter ind på et plejehjem i Københavns Kommune, har du mulighed for at skifte læge, så du får den læge, der er tilknyttet det plejehjem, du bor på. Det er frivilligt, om du ønsker at skifte læge.

Den fast tilknyttede læge fungerer som almindelig praktiserende læge for de beboere, som har valgt at skifte læge.

Når du har brug for din læge, ringer du og bestiller en tid. Eller plejepersonalet hjælper dig. Det er også muligt for dig at få en konsultation i din egen bolig, hvis du har videokonsultation – evt. med hjælp fra personalet.

Lægen kommer nogle timer hver uge på plejehjemmet for at vejlede og rådgive personalet om blandt andet behandling og observationer. Skifter du til den fast tilknyttede læge, er der mulighed for et godt samarbejde mellem dig og den faste læge.

Sådan skifter du til plejehjemslægen

Hvis du ønsker at skifte til den fast tilknyttede læge, så tal med personalet på dit plejehjem. De kan give dig navn og andre oplysninger på den fast tilknyttede læge hos dem. Herefter kan du selv skifte læge på nettet.

Personalet på plejehjemmet kan også hjælpe dig med lægeskiftet.

Skifter du læge, når du flytter ind på plejehjemmet, er det gratis. Skifter du senere, skal du betale et mindre gebyr.