Københavns Kommune

Hverdagen på Verdishave

På Verdishave har vi særligt mange musikalske aktiviteter og nyder at være udenfor i vores dejlige have.

Du og de andre beboere beslutter sammen med medarbejderne, hvilke aktiviteter der skal være i hverdagen, og hvor de skal foregå. Ofte har vi også besøg af frivillige, som er med til at arrangere aktiviteter.

Aktiviteterne på Verdishave kan fx være foredrag, bowling, bankospil, lykkehjulet, film, studiekreds, gudstjeneste og besøg af hunde.

Vi har særligt mange musikalske aktiviteter, fx sang og dans, musikcafé, gospelkoncerter og temaeftermiddage om kendte komponister. To gange om året får vi desuden besøg af to store symfoniorkestre.

Derudover arrangerer vi også ture ud af huset, fx indkøbsture, frokost i De små Haver eller en tur i Tivoli.

På Verdishave har vi også et træningscenter, hvor du kan træne eller gå til genoptræning. I træningscenteret er der hver dag en ergoterapeut, og to dage om ugen er der også en fysioterapeut.

Aktiviteter udendørs

Når vejret er godt, foregår mange af vores aktiviteter udendørs. I vores dejlige have har vi fx udendørs musikinstrumenter, hyggelige hængesofaer, petanquebane, helsegynge, lysthus og udsigt til heste.

Du kan også tage på cykeltur i vores rickshaws sammen med plejehjemmets frivillige.

iPads og træningscenter 

Vi har også iPads, som vi bruger til forskellige aktiviteter. Vi ser video- og lydklip, og vi søger billeder frem af ting eller fænomener, der interesser den enkelte.

Du kan også bruge vores iPads til at have en videosamtale eller til at søge din barndomsgade eller et feriested frem på Google Earth, så vi kan se det og tale om det. 

Fællesarealer

Verdishaves boliger ligger på fire forskellige etager, som er inddelt i syv bogrupper. Hver bogruppe har en spise- og opholdsstue, en terrasse eller altan og et lille køkken til at anrette mad. Der er tv i alle spise- og opholdsstuerne.

I stueetagen ligger vores café og træningscenter.

Fra stueetagen er der direkte udgang til vores dejlige fælles have, som har udsigt til heste og kolonihaver. Vi har petanquebane, et lysthus, en helsegynge og musikinstrumenter i haven.

Verdishave har sit eget produktionskøkken, som tilbereder mad til plejehjemmets beboere.

Verdishave er omkranset af dejlige, grønne områder og bl.a. en hestefold.