Københavns Kommune

Om Tingbjerghjemmet

Tingbjerghjemmet er et selvejende plejehjem, der ligger i Brønshøj tæt på den store Gyngemose og Vestvolden.

Tingbjerghjemmet er et selvejende plejehjem fra 1972, som blev renoveret i 2010.

Tingbjerghjemmet har 55 beboere, som bor fordelt på tre lyse etager. Alle etager har fælles opholdsrum, som enten har udgang til terrasser eller en stor altan. Vi har desuden to dejlige gårdhaver.

Plejehjemmet ligger i Brønshøj i nærheden af den store Gyngemose og Vestvolden. Vi bor tæt på offentlig transport og dagligvarebutikker.

På Tingbjerghjemmet har du ret til at bestemme over din egen hverdag, uanset om du er rask eller syg.

Vi ser på det hele menneske, der kan påvirke og blive påvirket af sine omgivelser. Derfor er det vigtigt for os, at vi sammen skaber trygge og stabile rammer for dig, så du føler dig hjemme.

Det er vigtigt for os, at dialogen i huset giver en følelse af nærvær, og at både beboere, pårørende og medarbejdere føler sig hørt.

Vi bestræber os derfor på, at du altid vil blive mødt af en medarbejder, der har tid til at snakke og hjælpe dig.

På Tingbjerghjemmet tager alle et aktivt fagligt medansvar for livets gang.

Det betyder, at du og dine pårørende kan være sikre på, at du får kompetent pleje. Vi mener, at dette er vigtigt, for at du kan have en tryg hverdag.

Mere om os

Vis alle

Bestyrelsen

Tingbjerghjemmet er et selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Som selvejende plejehjem har vi en bestyrelse, som er øverst ansvarlig for plejehjemmet, mens forstanderen står for den daglige drift og ledelse. 

Vores bestyrelse består af 4-6 medlemmer.

Hilsen fra forstander

Kære kommende beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige  

Jeg hedder Jette Riis. Jeg er forstander på Tingbjerghjemmet, hvor jeg hver dag arbejder for, at den enkelte beboer har det liv, han eller hun ønsker sig.  

På Tingbjerghjemmet arbejder vi særligt med fokus på nærvær og livsglæde. Det gør vi ved at tale med dig og ved at give dig den støtte, pleje og omsorg, der skal til for, at du oplever livskvalitet. 

Jeg ønsker, at beboerne bevarer nysgerrigheden på livet og selv bestemmer over deres hverdag, således at Tingbjerghjemmet bliver et hjem. 

Du er altid velkommen til at kontakte mig eller komme på besøg på Tingbjerghjemmet. 

Hjertelig velkommen! 

Jette Riis 
Forstander på Tingbjerghjemmet

Samarbejde med pårørende

På Tingbjerghjemmet vil vi meget gerne samarbejde med dine pårørende.

Dine pårørende kender dig og det liv, du hidtil har levet. De kan derfor være med til at sikre, at du fortsat kan leve det liv, du ønsker. 

Dine pårørende er altid velkomne til at komme på besøg, spise med eller deltage i eller arrangere aktiviteter på plejehjemmet.

Demokratimøder

Vi holder demokratimøder for beboere og pårørende på hver afdeling én gang om måneden. På møderne taler vi om hverdagen på plejehjemmet og om, hvordan vi kan gøre den endnu bedre.