Københavns Kommune

Job på Solgaven Valby

Her kan du læse om vores arbejdsplads, frivillighed og se ledige job.

På Solgaven Valby lægger vi vægt på, at vores medarbejderne er fagligt velfunderede inden for blindespecialet. Vi arbejder efter værdierne faglighed, imødekommenhed og arbejdsglæde.

Vi organiserer vores pleje ud fra en rehabiliterende tankegang for at understøtte vores blinde og svagtsynedes beboeres selvstændighed og selvhjulpenhed. 

Vi har også mobilityinstruktører, der underviser personalet i ledsagerteknik, måltidsteknik, øjensygdomme og den verbale guidnings betydning.

Vi lægger vægt på en høj faglighed og en god trivsel.

Mere information

Vis alle

Medarbejdere

På Solgaven er vi ca. 123 medarbejdere inden for følgende faggrupper:  

  • Sosu-hjælpere 
  • Sosu-assistenter  
  • Sygeplejersker 
  • Aktivitetsmedarbejder 
  • Serviceassistenter/rengøringspersonale  
  • Administrative medarbejdere  
  • Mobilityinstruktører 
  • Bachelor i human ernæring 
  • Kok 
  • Slagter 
  • Ernæringsassistenter/catere.

MED-udvalget

MED-udvalget på Solgaven Valby består af: 

  • Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter 
  • Repræsentanter fra ledelsen 
  • Repræsentanter for medarbejdere fra alle afdelinger  
  • Forstanderen.

MED-udvalget mødes seks gange om året.  

På møderne taler medlemmerne om forskellige emner, som har betydning for arbejdsmiljøet.

Møderne i MED-udvalget skal sikre, at medarbejderne har indflydelse på deres arbejdsplads. 

Bliv frivillig

På Solgaven Valby vil vi gerne samarbejde med frivillige som fx kan deltage i aktiviteter, fester eller være besøgsven for vores beboere.

Vi har altid brug for flere frivillige, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere.  

Hvis du er interesseret i at blive frivillig på Solgaven Valby, kan du kontakte vores aktivitetskoordinator.

Find kontaktoplysninger