Måltider på Skjulhøjgård
Skjulhøjgård har sit eget køkken, som laver lækker, velsmagende og alsidig mad helt fra bunden.
Vi bruger sæsonens bedste og økologiske råvarer, og vi lægger vægt på at samarbejde med dig og de andre beboere om, hvad I har lyst til at spise.
Vores køkken har vundet flere priser for vores mad. Senest i september 2019, hvor vi vandt 'De Økologiske Køkkenroser' i vores kategori.
På Skjulhøjgård har vi særligt fokus på at skabe gode måltider for alle vores beboere.
Vi har derfor ansat en ’måltidsvært’, som hver aften inviterer de mest friske beboere til middag i atriumgården og kræser om dem.
De beboere, som har brug for mere hjælp og ro omkring måltidet, bliver på deres afdeling under måltidet. Her får de hjælp af det faste personale, som har god tid til den enkelte.
Ved at opdele beboerne under aftensmåltidet sørger vi for, at både de friske og mindre friske beboere får gode madoplevelser, der er tilpasset deres individuelle behov.
Du vælger selv, om du vil spise sammen med de andre beboere, eller om du vil spise alene i din egen bolig. Vi gør meget ud af, at måltiderne skal være en hyggelig stund.
Vi serverer tre hovedmåltider (morgen, middag, aften) og tre mellemmåltider.
Læs om vores måltider
Morgenmad
Morgenmaden består fx af brød, syltetøj, ost, grød, kaffe og te. Derudover serverer vi rundstykker eller tebirkes om søndagen.
Frokost
Frokosten består af forskelligt pålæg og lune retter.
Aftensmad
Om aftenen serverer vi varm mad sammen med enten en forret eller dessert.
Mellemmåltider
Mellemmåltiderne består fx af hjemmebagt kage, fristelser, en ostemad og kaffe og te.
Specialkost
Vi laver gerne diæter til beboere, som har særlige behov, fx småtspisende, glutenallergikere, vegetarer eller beboere, der har behov for mad med få kalorier.
Menuplaner
Spisetider
Gæster
