Københavns Kommune

Hverdagen på Rosenborgcentret

Vi har mange forskellige aktiviteter på Rosenborgcentret. Vi er også glade for at holde fester og fejre forskellige mærkedage.

Rosenborgcentret er et aktivt plejehjem, hvor vi hver uge tilbyder en lang række forskellige aktiviteter. Aktiviteterne planlægger vi ud fra beboernes ønsker, og de kan fx være:

  • Gymnastik
  • Dans
  • Film
  • Oplæsning
  • Spilleklub
  • Madklub
  • Og mange andre aktiviteter.

Vi tager også på udflugter i vores bus, fx til Tivoli, Bakken, Arken, Louisiana, Den Blå Planet, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Zoo og mange andre steder.

Flere gange om ugen cykler vi ud i det blå på vores rickshawcykel, fx til Langelinie og Christianshavn. Om sommeren tager vi i sommerhus på beboerferie.

Vi har også et lille hyggeligt bibliotek, hvor du kan sidde og læse.

Fester og mærkedage

Vi er glade for at holde fest og fejre forskellige mærkedage og holder fx:

  • Nytårskur
  • Fastelavn
  • Husets fødselsdag
  • Sankthans
  • Sommerfest med grill og jazzmusik
  • Mortensaften
  • Julefrokost
  • Nytårsfest. 

Vi spiser også varme hveder dagen før store bededag, og vi fejrer kartoflens dag, når de nye kartofler kommer.

Derudover holder vi loppemarked, og børn fra Nyboderskole går Luciaoptog hos os hvert år i december.

Fællesarealer

Rosenborgcentrets boliger ligger på to etager, som begge har en fælles dagligstue og et lille aktivitetsrum.

I stueetagen har vi har flere træningssale, en stor spisesal, en tv-stue, administrationen, frisør, fodpleje og et lille bibliotek.

I stueetagen ligger også Aktivitetscenter Indre By og sygeplejeklinik, hvor der kommer beboere fra lokalområdet.

Vi har også en hyggelig gårdhave og en skøn terrasse på tagetagen.

Beboerdemokrati

Det er vigtigt for os, at du har så stor indflydelse på din hverdag som muligt. Vi opfordrer dig derfor til at tale med medarbejderne og fortælle dem om dine særlige ønsker og behov.

Du har også mulighed for at deltage i vores dialogmøder.

På møderne taler vi sammen om dine og de andre beboeres oplevelser af og ønsker til hverdagen på plejehjemmet. Dine pårørende er også meget velkomne til at deltage i dialogmøderne. 

Vi opfordrer dig også til at bruge og opfatte plejehjemmet som dit hjem.

Det betyder, at du ikke altid behøver at involvere medarbejderne i de ting, du gør. Du skal blot udfolde dig, som du har lyst til, så længe du tager hensyn til de andre beboere.

Flere gange om ugen bruger vi vores rickshawcykel til at tage på tur, fx til Langelinie og Christianshavn.