Københavns Kommune

Måltider på Poppelbo og Lærkebo

For os på Poppelbo og Lærkebo er rummet, maden, bordet og stemningen vigtige ingredienser i det gode måltid.

På Poppelbo og Lærkebo lægger vi vægt på ’det gode måltid’, hvilket betyder, at personalet deltager som måltidsværter ved bordene. For os er rummet, maden, bordet og stemningen vigtige ingredienser i det gode måltid.

Vi lægger vægt på økologi, og at maden så vidt muligt bliver lavet fra bunden.

Vi spiser tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Vi spiser varm mad om aftenen, hvoraf dele af maden bliver leveret af Københavns Madservice a la carte.

Kostudvalg og traditioner

Vi har et kostudvalg, som består af den kostfaglige leder og en beboer fra hver afdeling.

Til højtider og fester lægger vi naturligvis vægt på, at traditionerne afspejler sig i maden.

Du vælger selv, om du vil spise sammen med de andre beboere i fællesrummene på din afdeling, eller om du vil spise i din egen bolig. 

Vi serverer vand til alle måltider. Du skal selv købe saftevand og kapselvarer.

Om morgenen serverer vi også et glas juice eller mælk og til aftensmaden et glas mælk.