Københavns Kommune

Praktisk information om Klostergårdens Plejehjem

Find praktiske informationer om blandt andet boligerne, husleje, økonomi og tilbud på Klostergårdens Plejehjem.

Fakta om Klostergårdens Plejehjem

Adresse
Strandvejen 91C
2100 København Ø
Driftsform
Selvejende plejehjem
Ventetid
5,6 måneders gennemsnitlig ventetid
Antal boliger
89
Værelsestype
2 værelser og parboliger

Boliger

Vis alle

Om boligerne

Klostergårdens Plejehjem har 89 boliger på 64-92 kvm. Boligerne er lyse og rummelige med badeværelse og tekøkken.

Der er mulighed for at sætte en skillevæg op i boligen, hvis du ønsker det. Der er tre store skabe med hylder og bøjlestang i boligen.

Vi har også 2 plejeboliger til beboere med svær overvægt og/eller pladskrævende hjælpemidler.

Husleje og økonomi

På Klostergårdens Plejehjem skal du betale husleje, el, vand og varme.

Husleje: 7.586 - 11.355 kr.
Indskud: 36.100 - 55.600 kr.

Huslejen varierer, alt efter hvor stor en bolig du flytter ind i. 

Du kan søge om boligstøtte til huslejen og om lån til at betale indskud. 

Læs mere om husleje, boligstøtte og lån til indskud

Du kan også købe en servicepakke. Læs om servicepakken under overskriften 'Tilbud'.

Betaling af regninger

Du er selv ansvarlig for at betale dine regninger. Vi vil dog gerne hjælpe dig med at tilmelde dine regninger til PBS, så betalingen foregår automatisk. 

Parboliger

Vi har også seks boliger på 92 kvm med badeværelse og tekøkken. Disse boliger er beregnet til par. 

Forsikring

Vi anbefaler alle beboere at tegne en indboforsikring. Du kan enten tegne din egen forsikring eller tilmelde dig den kollektive forsikring, som findes på plejehjemmet.  

Værdier

Vi anbefaler, at du skaffer et skab, du kan låse, hvor du kan opbevare penge, smykker og andre værdier. 

Rygning

Alle fællesarealer er røgfrie. 

Du og dine gæster kan naturligvis ryge i din bolig. 

Det er strengt forbudt at ryge i sengen på grund af risiko for brand. 

3. sal på Klostergården er røgfri, og det er ikke muligt at bo på etagen som ryger.

Besøg

Din bolig på Klostergårdens Plejehjem er dit eget hjem. Din familie og venner er derfor altid velkomne til at komme på besøg eller deltage i  aktiviteter på plejehjemmet. De kan også spise med, hvis de betaler for det. 

Læs om mad og måltider på Klostergårdens Plejehjem

Læs om hverdagen på Klostergårdens Plejehjem

Indflytning

En bolig på Klostergårdens Plejehjem er din egen bolig. 

Du har derfor selv ansvar for at betale husleje el, varme, licens m.m., og du medbringer dine egne møbler, billeder, lamper, tv, radio, gardiner osv.

Du skal også tage en dyne og en hovedpude med, som kan vaskes. Der er plejeseng med madras i boligen.

Du står selv for at flytte ind i boligen, indrette den, hænge gardiner op m.m. Vi anbefaler, at du taler med din kontaktperson eller afdelingslederen om indretningen, da medarbejderne skal kunne arbejde sikkert i din bolig.

Tilbud

Vis alle

Servicepakke

Du har mulighed for at købe en servicepakke, som blandt andet indeholder mad, vask, rengøringsartikler osv. 

Når du flytter ind, aftaler du med os, hvilke ydelser du ønsker. Det er frivilligt, om du vil købe ydelserne.

Læs mere om servicepakken og se priser

Klippekort

Klippekortet er en ordning, der giver dig mulighed for at få en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen.

Læs mere om klippekortet

Fodterapeut og frisør

Fodterapeut

Vi har vores egen klinik, hvor vores to faste fodterapeuter tilbyder behandling mandag, tirsdag og fredag.  

En fodbehandling koster 400 kroner.

Frisør

Vi har vores egen frisørsalon, hvor vores frisør kommer hver tirsdag. Frisøren klipper, farver, permanenter og sætter hår.  

Personalet hjælper dig med at bestille tid. 

Omsorgstandpleje

Klostergårdens Plejehjem har en tandlægeklinik i parterre, hvor Omsorgstandplejen kommer på besøg og behandler på stedet. 

Du kan bruge Omsorgstandplejen, hvis du fysisk eller psykisk ikke er i stand til at komme hen til en almindelig tandlæge.

Omsorgstandplejen vil sørge for, at dine tænder og proteser bliver undersøgt regelmæssigt og bliver behandlet, når du har brug for det.

Læs mere om omsorgstandpleje (voksentandplejen.kk.dk)

Rengøring og vask

Som udgangspunkt gør vi rent i din bolig én gang om ugen.  

Vi har en vaskeordning med De Forenede Dampvaskerier, som afhenter og afleverer tøj en gang om ugen. Derfor bedes du have tøj nok til 14 dage. Dit tøj bliver mærket, første gang du sender det ind.  

Post og aviser

Postbuddet afleverer al post og aviser i stueetagen. Derefter sørger plejehjemmet for at fordele posten til de enkelte etager. 

Kontaktperson og indflytningssamtale

Når du flytter ind på Klostergårdens Plejehjem, får du en kontaktperson. Du aftaler med din kontaktperson, hvilken hjælp og pleje du har brug for. 

Vi har fokus på at støtte dig i stadig at være aktiv og klare så mange ting som muligt.  

Kontaktpersonen inviterer dig til en indflytningssamtale, når du har boet på plejehjemmet i ca. fire uger. Samtalen handler om, hvordan det går, og om der er noget, du har brug for, at vi gør anderledes. 

Dine pårørende er meget velkomne til at deltage i samtalen, hvis du ønsker det.