Københavns Kommune

Job på Bryggergården

Her kan du læse om vores arbejdsplads, frivillighed og se ledige job.

På Bryggergården arbejder vi ud fra den engelske psykolog Tom Kitwoods principper for den personcentrerede omsorg. Vi supplerer med Bo Hejlskov Elevéns tilgang til mennesker med problemskabende adfærd.

I praksis betyder det blandt andet, at personalet fokuserer på beboernes særlige baggrund, ressourcer og behov i stedet for på deres sygdomme.

Personalets samarbejder desuden med beboerne ud fra en relationsskabende tilgang. 

Som demensplejehjem har vi et netværk for demensvejledere og videnspersoner inden for demens. Netværket arbejder med plejehjemmets faglige udvikling og problemløsning inden for demensområdet. Alle plejeteams har en medarbejder, som deltager i netværket.

Indimellem indkalder netværket også til 'faglig vejledning', hvor en større gruppe af kolleger deltager. 

Alle Bryggergårdens medarbejdere har som minimum deltaget i et demenskursus over fem dage. 

Vi har også træning i arbejdstiden én gang om ugen, hvor alle medarbejdere deltager. Professionelle instruktører leder os gennem træningen. 

Mere information

Vis alle

Medarbejdere

Bryggergården har 46 faste medarbejdere med forskellige faglige baggrunde: 

  • Social- og sundhedshjælpere 
  • Social- og sundhedsassistenter 
  • Sygeplejersker 
  • Plejehjemsassistenter 
  • Pædagoger 
  • Rengørings- og servicepersonale 
  • Ernæringsassistenter 
  • Kok og økonoma.

Derudover har vi ca. 20 afløsere, som er oplært i arbejdet på Bryggergården. 

Bryggergården har også medarbejdere fra Samfundstjenesten, som laver praktisk arbejde, fx rengøring af kørestole og hjælp til grovere køkkenarbejde. 

Bryggergården er også uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever og praktikplads for praktikanter og mennesker i jobtræning.

MED-udvalget

MED-udvalget på Bryggergården består af forstander, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, afdelingsleder/arbejdsmiljøkoordinator, ledende økonoma og to medarbejderrepræsentanter.

MED-udvalget mødes seks gange om året. Vi taler blandt andet om arbejdsmiljø, samarbejdet og aktuelle tiltag på plejehjemmet. 

Bliv frivillig

På Bryggergården har vi frivillige, som deltager i aktiviteter sammen med beboerne.  

Hvis du er interesseret i at blive frivillig på Bryggergården, kan du kontakte vores forstander. 

Find kontaktoplysninger