Københavns Kommune

Demenscentre

Har du demens, kan du søge om at få en bolig på et plejehjem, hvor medarbejderne har særlige kompetencer inden for demens.

Vi har otte demenscentre, som er plejehjem med boliger særligt målrettet københavnere med demens. Boligerne ligger i mindre, overskuelige grupper. 

På nogle af vores demenscentre bor der kun beboere med demens, mens der på andre centre bor beboere uden en demenssygdom på andre afdelinger. 

På demenscentrene har medarbejderne særlige kompetencer til at arbejde sammen med beboere med demens. Medarbejderne er bl.a. sundhedsfaglige medarbejdere, pædagoger og terapeuter. 

Din lokale visitation vurderer, om du har behov for at bo på et demenscenter ud fra dit behov for støtte, omsorg og pleje. Ikke alle med demens har behov for at bo på et demenscenter. 

Bemærk, at der ikke bliver udregnet ventetider for demenscentre, hvor der kun bor borgere med demens.

Kort om vores demenscentre

Vis alle

Bonderupgård

  • For beboere med demens.

På plejehjemmet bor der også beboere uden demens.

Gå til Bonderupgårds hjemmeside

Bryggergården

  • For beboere med en alkoholrelateret demenssygdom (aktiv eller ikke-aktiv alkoholiker). Beboerne skal have modtaget tilbud om lægelig udredning af demenssymptomer. Der skal så vidt muligt være stillet en diagnose. Som minimum skal der være udført lægelige undersøgelser, som udelukker anden sygdom.

Gå til Bryggergårdens hjemmeside

Fælledgården

  • For beboere med demens.

På plejehjemmet bor der også beboere uden demens.

Gå til Fælledgårdens hjemmeside

Højdevang Sogns Plejehjem

Lindehusene

  • For beboere med demens
  • For beboere under 65 år med demens.

Gå til Lindehusenes hjemmeside

Pilehuset

  • For beboere med demens
  • For beboere med diagnosticeret frontotemporal demens eller symptomer svarende til en frontotemporal demens, som har varet i minimum et halvt år, og hvor der er progression i symptomerne
  • For beboere med en Huntington Chorea-sygdom, og hvor behovet for støtte ikke kan tilgodeses i eget hjem eller i en somatisk plejebolig – eller hvor Huntington Chorea er den dominerende sygdom.

På plejehjemmet bor der også beboere uden demens.

Gå til Pilehusets hjemmeside

Rundskuedagens Plejecenter

  • For beboere med en alkoholrelateret demenssygdom (aktiv eller ikke-aktiv alkoholiker). Beboerne skal have modtaget tilbud om lægelig udredning af demenssymptomer. Der skal så vidt muligt være stillet en diagnose. Som minimum skal der være udført lægelige undersøgelser, som udelukker anden sygdom.

På plejehjemmet bor der også beboere uden demens.

Gå til Rundskuedagens Plejecenters hjemmeside

Aalholmhjemmet

  • For beboere med demens.

Gå til Aalholmhjemmets hjemmeside